Persondata og cookiepolitik

 

Her kan du læse, hvordan Sommerhusudlejning Fyn ApS indsamler, behandler og registrerer oplysninger om dig, som du frivilligt har indgivet i forbindelse med leje eller udlejning af et sommerhus eller automatisk er indsamlet via brugen af cookies ved besøg på vores hjemmeside sommerhusudlejningfyn.dk.

Når du besøger vores hjemmeside

Når du besøger vores hjemmeside, indsamler vi automatisk data om dig gennem cookies, fx om hvilke sider du besøger, hvilken browser du bruger og din IP-adresse hvorfra din søgning har fundet sted.

Det gør vi, for at optimere brugeroplevelsen og hjemmesidens funktionalitet, foretage webanalyse via Google Analytics samt gennemføre målrettet markedsføring via bl.a. Facebook og Google.

Behandlingen er relevant for, at vi kan forbedre vores hjemmeside og give dig relevante tilbud.

Retsgrundlaget for behandlingen er EU Persondataforordningens art 6, stk. 1, litra f.

Når du lejer sommerhus

Når du lejer et sommerhus på sommerhusudlejningfyn.dk, pr. telefon eller via e-mail, indsamler og registrerer vi de oplysninger du frivilligt afgiver, som fx navn, adresse, e-mail, tlf. nr., og fødselsdato. Vi indsamler ingen personfølsomme oplysninger uden din tilladelse.

Det gør vi, for at kunne opfylde vores aftale med dig, håndtere lovkrav i forhold til bogføring o. lign., samt videreformidle din sommerhusreservation til ejeren af det lejede sommerhus. Sommerhusejeren få oplyst dit navn, din nationalitet, lejeperiode, antal voksne og børn samt evt. husdyr.

Retsgrundlaget for behandlingen er EU Persondataforordningens art 6, stk. 1, litra b, c og f.

Når du udlejer sommerhus

Når du udlejer dit sommerhus igennem Sommerhusudlejning Fyn ApS, registrerer vi de persondata, du har afgivet til os, herunder, navn, adresse, e-mail, tlf.nr., og konto nr., samt data på dit sommerhus, herunder adresse, ejendomsnummer, lejeperioder, lejeindtægt o. lign.

Det gør vi, for at kunne opfylde vores aftale med dig samt håndtere lovkrav i forhold til bogføring, regnskab, indberetning til SKAT o. lign.

Retsgrundlaget for behandlingen er EU Persondataforordningens art 6, stk. 1, litra b, c og f.

Brug af cookies

Sommerhusudlejning Fyn ApS gør brug af cookies på vores hjemmeside sommerhusudlejningfyn.dk.

Det gør vi primært for at forbedre hjemmesiden, foretage webanalyse samt levere direkte, relevant markedsføring til dig via bl.a. Facebook og Google. Herunder kan du læse mere om, hvad cookies er og hvordan du sletter dem.

Hvad er cookies?

Stort set alle websites benytter cookies. En cookie er en lille tekstfil, der lagres i din browser for at kunne genkende din computer ved tilbagevendende besøg. Der er ingen personlige oplysninger gemt i vores cookies, og de kan ikke indeholde virus.

Hvad bruger vi cookies til?

Hos Sommerhusudlejning Fyn bruger vi cookies primært med det formål, at analysere brugeres adfærd for derigennem at kunne optimere brugeroplevelsen på hjemmesiden. Vi bruger egne cookies, samt cookies i forbindelse med Google Analytics og Facebook. Vi registrerer eksempelvis hvilke sider du besøger, hvor længe du besøger siden, hvilken browser du bruger o. lign. Vi bruger adfærdsanalyse til at målrette annoncering til dig via bl.a. Facebook og Google således, at du kun modtager annoncer fra os, som vi mener er relevante for dig.

Sletning af cookies

Hvis du ikke ønsker at modtage cookies fra sommerhusudlejningfyn.dk, kan du i de fleste nyere browsere vælge avancerede cookieindstillinger under internetindstillinger og tilføje vores domæne til listen over websites, du vil blokere cookies fra.

Her kan du også slette individuelle cookies eller alle de cookies, som din browser har gemt.

Hvis du sætter din browser op til at nægte cookies, skal du være opmærksom på, at der kan være funktionalitet på forskellige websites, der ikke virker.

Hvis du ikke ønsker, at dit besøg skal registreres af Google Analytics, kan du benytte dig af Googles Opt-Out Browser Add-on. Vær opmærksom på, at dine besøg på andre sider, der anvender Google Analytics, heller ikke vil blive registreret, hvis du installerer dette browser plugin.

Hvis du ønsker at slette eller blokere for cookies, kan du finde en vejledning her: http://minecookies.org/cookiehandtering

Videregivelse af dine oplysninger til tredjepart.

Når du lejer et sommerhus hos os, videregiver vi dit navn, din nationalitet, din lejeperiode samt antal personer til ejeren af sommerhuset.

Når du udlejer dit sommerhus igennem Sommerhusudlejning Fyn ApS, videregiver vi dine personoplysninger til SKAT, håndværkere, som skal udføre opgaver i dit hus, fotografer, som skal tage billeder af dit sommerhus o. lign.

Til andre samarbejdspartnere som fx Feline.dk og Booking.com, videregiver vi oplysninger om adressen på sommerhuset samt oplysninger om huset, som er relevante for at kunne opfylde vores aftale om formidling af sommerhuset igennem eksterne samarbejdspartnere, fx billeder, hustekst o. lign. Der er indgået skriftlig aftale med disse eksterne samarbejdspartnere således, at disse samarbejdspartnere ikke må anvende oplysningerne til andet formål end opfyldelse af aftalen med os.

Generelt

Vi benytter os af samarbejdspartnere, som behandler oplysningerne på vores vegne, bl.a. Bookingstudio, som supporterer vores hjemmeside og bookingsystem. Samt andre databehandlere i forbindelse med udsendelse af nyhedsbreve og målrettet markedsføring. Disse databehandlere har vi indgået skriftlige aftaler med, således at databehandlerne ikke må anvende oplysningerne til andet formål end opfyldelse af aftalen med os.

To af disse databehandlere, Google Analytics v/Google LLC og Facebook er etableret i USA. De fornødne garantier for overførsel af oplysninger til USA er sikret gennem databehandlerens certificering under EU-U.S. Privacy Shield, jfr. EU Persondataforordningens art. 45.

Rettigheder, indsigt og klagemulighed

Du har krav på at få oplyst, hvilke oplysninger vi har registreret om dig, hvorfor de er registreret og hvorfra oplysningerne stammer. Hvis du ønsker disse oplysninger, bedes du sende en skriftlig anmodning til info@sommerhusudlejningfyn.dk.

Du har ret til at få urigtige personoplysninger om dig selv berigtiget af os. Såfremt du bliver opmærksom på, at der er fejl i de oplysninger, som vi har registreret om dig, bedes du kontakt os.

I visse tilfælde har du ret til at få alle eller visse af dine personoplysninger slettet af os, fx hvis du tilbagekalder dit samtykke, og vi ikke har et andet retsgrundlag for at fortsætte behandlingen. I det omfang en fortsat behandling af dine oplysninger er nødvendig, fx for at vi kan overholde vores retlige forpligtelser, eller for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, er vi ikke forpligtede til at slette dine personoplysninger.

Du har mulighed for at indgive en klage til Datatilsynet, Borgergade 28, 5, 1300 København K over vores behandling af dine personoplysninger. Klage kan blandt andet indgives på mail dt@datatilsynet.dk eller telefon +45 33 19 32 00.

Periode for opbevaring af data

Vi opbevarer de indsamlede personoplysninger, så længe det er nødvendigt af hensyn til Sommerhusudlejning Fyn´s levering af den pågældende service samt de relevante ydelser og underhensynstagen til de gældende forældelsesregler i Danmark.


Udgiver

Websitet ejes og publiceres af:

Sommerhusudlejning Fyn ApS
Hyrdevej 83
5300 Kerteminde

CVR 39104970

Opdateret af Sommerhusudlejning Fyn ApS, marts 2020