I udkanten af Kerteminde ligger denne skønne ferielejlighed til 4 personer med udsigt til marker og sø.
Ferielejligheden
Dejlig, moderne 4-personers ferielejlighed beliggende i det lille feriekompleks "Kerteminde Byferie" blot 2km fra bymidten i Kerteminde og 800m fra den skønne Nordstrand. Lejligheden er i et plan og indrettet med stue i åben forbindelse med køkken, stort badeværelse, 2 soverum med 1 dobbeltseng i hver.
Fra stuen er der udgang til egen terrasse med havemøbler. Som lejer har du fri adgang til fælles legeplads, trampolin, boldbane og tennisbane.
Området
I Kerteminde kan du holde ferie i smukke og idylliske omgivelser. Nyd solen og vandet ved en af de fantastiske strande, som ligger helt op til byen. Gå på opdagelse i de smukke, gamle stræder og shop i den hyggelige indkøbsgade med masser af specialbutikker. Besøg Fjord&Bælt, et havbiologisk center med bl.a. marsvin og sæler. Nyd haven, udstillingsbygningen og det gamle kunstnerhus på Johannes Larsens Museet, efterfulgt af en frokost i kaffehuset med havudsigt. Fyns største by Odense ligger kun 25 minutters kørsel fra Kerteminde. Her kan du besøge Odense Zoo, H. C. Andersens hus og Museum, Den Fynske Landsby og meget mere.
Inklusive
Lejeprisen er inklusive forbrugsomkostninger, linnedpakke med 2 håndklæder pr. person, viskestykke og gratis WiFi.