Stor, moderne ferielejlighed til 12 pers. med spa/sauna beliggende tæt ved stranden og den hyggelige bymidte i Kerteminde.
Ferielejligheden
Stor, moderne ferielejlighed til 12 personer beliggende i udkanten af den idylliske fiskerby Kerteminde. Lejligheden er indrettet med stor stue med adgang til stor hems med 2 dobbelte madrasser. Spisestue med åbent køkken, 2 badeværelser, hvoraf der er spa og sauna i det ene. Gæstetoilet samt 4 soverum med dobbeltseng. Fra stue og køkken er der udgang til egen terrasse med udsigt til legeplads og marker. Kerteminde Byferie ligger i gåafstand fra en af Fyns bedste strande samt Kerteminde bymidte.
Området
Kerteminde er en charmerende, gammel fiskerby med hyggelige byhuse og havn med kuttere. I byen er der masser af butikker, caféer og restauranter. Naturen omkring Kerteminde er smuk og velegnet til udflugter eller bare en gåtur i vandkanten ved en af de skønne strande, som strækker sig på begge sider af byen.
Inklusive
Lejeprisen er inklusive forbrugsomkostninger, linnedpakke med 2 håndklæder pr. person, viskestykke og gratis WiFi.