1-sals ferielejlighed til 6 pers. med adgang til terrasse tæt ved stranden og byen i Kerteminde.
Ferielejligheden
Dejlig, moderne ferielejlighed beliggende i et lille feriekompleks "Kerteminde Byferie" blot 2km fra bymidten i Kerteminde og 800m fra den skønne Nordstrand. Lejligheden ligger på 1 sal over vores reception og er indrettet med stue i åben forbindelse med køkken, stort badeværelse, 2 soverum med henholdsvis 1 dobbeltseng + 2 enkeltsenge, 1 dobbeltseng + 1 enkeltseng. Nedenfor trappen til lejligheden, ved indgangen til vores reception, er der havemøbler til rådighed. Som lejer har du fri adgang til fælles legeplads, trampolin, boldbane og tennisbane.
Området
I Kerteminde kan du holde ferie i smukke og idylliske omgivelser. Nyd solen og vandet ved en af de fantastiske strande, som ligger helt op til byen. Gå på opdagelse i de smukke, gamle stræder og shop i den hyggelige indkøbsgade med masser af specialbutikker. Besøg Fjord&Bælt, et havbiologisk center med bl.a. marsvin og sæler. Nyd haven, udstillingsbygningen og det gamle kunstnerhus på Johannes Larsens Museet efterfulgt af en frokost i kaffehuset med havudsigt. Fyns største by Odense ligger kun 25 minutters kørsel fra Kerteminde. Her kan du besøge Odense Zoo, H. C. Andersens hus og Museum, Den Fynske Landsby og meget mere.
Inklusive
Lejeprisen er inklusive forbrugsomkostninger, linnedpakke med 2 håndklæder pr. person, viskestykke og gratis WiFi.